Vinproduktion (klik på billederne for at se dem i større version) 10-08-13  

Sommer 2011.
Denne sommer har været ekstrem våd og ret kølig (den næstvådeste og næstkoldeste i DMIs historie), men der har slet ikke været behov for at sprøjte med svovl, bortset fra den forebyggende vintersprøjtning, som fulgte en hård vinter.
2. oktober 2011
Druerne i drivhuset (Regent) er nu så modne at de falder af, så de bliver plukket og frosset ned, 8700 g i alt.
Der har været noget angreb af gråskimmel på tomaterne pga. for lidt udluftning, og det har også ramt ca 20% af klaserne, som smides ud.
Næste år må vi sikre en bedre udluftning, både af hensyn til tomater og druer. Poserne klar til optøning 22. oktober
22. oktober 2011
Så ser det ud som om druerne under halvtaget har fået det, de kan klare. Pga. trusler om nattefrost, har terrassen været pakket ind i presenninger, så vi i ro og mag kunne holde efterårsferie i Rom. Udbyttet under halvtaget er noget mindre end sidste år. Der kom lidt kulde lige omkring blomstringen., Det er stadig Rondo der vokser her. Den enlige Regent er ikke vokset meget. Den hårde vinter satte den meget tilbage.
I år har vi ikke vejet Rondodruerne, men presser dem ved håndkraft lidt efter lidt. Det er lettere end de tidligere års presning i massegærin
gskarret. Der måles sukkerindhold (70-72 oeschle) det er meget pænt, sikkert pga. det sene plukningstidspunkt. I alt blev det til 21 ltr heraf knap de 10 Regent. (den sidste liter kom i efter billedet blev taget). Denne gang har vi varmet gæren lidt op , ca. 15 minutter i 150 ml vin omgivet af varmt vand fra hanen. Så er det bare at vente på at gæringen starter. Druemassen er ca. 18-19 grader fra starten, men køkkenet bliver nu varmet op til 22 grader. Det tog kun et par timer, så var der livlig bloppen fra gærrøret.
29. oktober 2011
Så er der kun enkelte bløb (med flere minutters mellemrum), og i år vil jeg prøve at filtrere skaller og sten fra vinen inden sukkeret tilsættes.
Massegæringsspanden har en hane, så der rigges til, så det kan tappes den vej

Den stopper til i løbet af under 1 glas, så jeg prøver med en hævert Men den må også give op, så frem med kanden Det gav en balje skaller og sten og noget vin
Håndpresningen er noget svineri, mine fingre blev mere snavsede end når jeg roder med 911'eren.....
Nå, der måles oeschle, og den er ca 2 , så der er behov for at tilsætte sukker (1300 g). Forinden smages på vinen, og den lover godt.
Sukkeren opløses i vin, der opvarmes i vandbad fra varmtvandshanen. Og i løbet af 30 minutter er der gang i gæringen igen :-)
Så skal der bare vaskes af og renses fingre. Måske et par engangshandsker er en ide til denne proces.
2. november 2011
Nu er der ikke meget gang i gæringen, så det er tid at få startet malolaktisk gæring. Hmm vejledninger siger at der skal være 4 g sukker og der er nok ikke meget mere end 1, så jeg giver den lige et drys. Der skal også måles surhed, her skal man huske at koge vinen først, så kulsyren kommer ud, ellers får man et meget surt resultat. Nå i anden runde ser det ud til at surheden er ok, så jeg prøver at tilsætte de malolaktiske bakterier.
11. november 2011
I den forløbne tid har det fortsat boblet lige så stille i røret, så den malolaktiske gæring har nok været i gang. Her til middag var der stille i røret, trykket var gået af, så der stikkes om til en anden ballon og tilsættes gærstop. Vinen skal selvfølgelig smages, og det er vist den hidtil bedste bryg. Nu står ballonen køligt og dækket til i bryggerset, så vinen kan klare.
22. november 2011
Det lykkedes ikke at klare af naturlig vej, så den fik en gang ekspresklaring, og er tappet om en gang.
Tappet på flasker. Der blev 20 stk, som nu er lagt i kælderen til modning. Smagningen lover stadig godt.
2012
Vinen blev som det nu er blevet tradition smagt af nytårsgæsterne, som igen udtrykte glæde ved smagen. Det er rare mennesker
Den har desuden været forbi Jyske Banks Vinklubs bestyrelse, som vurderede den til at være på højde med de bedste danske vine de har smagt.
Vi har med glæde drukket den som vores daglige vin :-)
Lader lige et par flasker ligge for at vurdere om de vinder ved lagring i vores kælder.
2013
juli: Så skulle de overvintrede flasker prøves af! :-(  den har fået en afsmag af et eller andet, som bliver kraftigere, når vinen står lidt. Det slår også igennem på duften. Har prøvet at få en klog lokal vinmand, Ole Brun, til at slå sin forstand i det, men han kunne ikke afgøre, hvad der er årsagen. Hvis problemet er lagringen er løsningen jo nem, så skal de bare drikkes indenfor det første år!

Links

Fra 2010 - sådan gik det med produktionen det tredie år

Fra 2009 - sådan gik det med produktionen det andet år

Fra 2008 - sådan gik det med produktionen det første år

Vinøl Hobby - har masser af udstyr og denne opskrift

Vinometric - Analyseudstyr, tilbehør m.v. til vinfremstilling

Simons Vingård - Her fik vi inspirationen ved at gå på besøg. Min vinguru!